Galette - to udgaver

Det er vel bare 5 km, ik?

img-9832I sidste uge havde jeg en oplevelse, som der sikkert er en par stykker, der kan nikke genkendende til ude på de danske arbejdspladser. Min kollega vendte sig mod mig og spurgte:

”Skal du ikke være med til at løbe DHL-stafet i næste uge?”

Min første tanke var at afslå sådan et tåbeligt spørgsmål med en hånlatter. Så forestil dig min overraskelse, da jeg i stedet hørte mig selv sige:

”Jo da! Det er kun fem kilometer, ikke?”

Det er særligt overraskende, fordi jeg for kort tid siden sagde til mig selv, at jeg måtte springe fra CPH halvmaraton, fordi mine lunger ikke vil, som jeg gerne vil. Det har jeg tidligere skrevet et indlæg om HER.

Nu tænker I sikkert: ”hvorfor blev du spurgt under en uge, før du skal løbe?”. Der kan jeg fortælle, at der var en anden kollega, som skulle løbe det, men han havde helt glemt, han var tilmeldt, så han havde lavet andre planer.

I know. Jeg skulle nok lige have valgt at genoverveje det. Men nu er der sagt ja, og firma-trøjen ligger klar nede i tasken til DHL i aften. Jeg havde nok svært ved at sige nej, da det er min nye arbejdsplads, og jeg vil gerne gøre et godt indtryk og virke som hende, der er klar på en udfordring. Ja, man skulle nok bare have sagt – nej tak.

Jeg er faktisk blevet en smule nervøs. For jeg har ikke løbet i 14 dage og med frygten for, at jeg pludselig slet ikke kan få vejret, ja så frygter jeg, at jeg vil skuffe. Nok mest bare skuffe mig selv.

For to år siden løb jeg DHL, da jeg arbejdede hos BT. Det var faktisk en ret sjov oplevelse. Alle var i rigtig godt humør, der var musik, øl og mad. Den store ulempe ved at løbe mellem teltene er, at der kommer enormt meget røg fra de store griller. Sådan en rigtig ’kul-sprittet-svine-lugt’. Ja, man må tage det sure med det søde.

Jo mere jeg sidder og tænker over det, des mere kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere nervøs. Ja, jeg ved godt, det kun er 5 km, men tanken om at jeg ikke kan få vejret. Pis og papir! Jeg skal virkelig også bare have taget mig sammen til at ringe til den lungespecialist. Det er som om, der er nogle ting, der bare er så svært at tage sig sammen til. Ligesom at få taget sin cykel til cykelhandleren eller gå til urmageren og få skiftet batteri på sit ur.

Jeg vil lige slutte af med, at i går aftes viste min kæreste mig et gammelt twitter-opslag fra Anders Breinholt, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. For det er sgu nok meget rigtigt.

Men alligevel hatten af for dem, der har løbet og skal løbe DHL!

2 kommentarer

  • Tenna

    Men… hvordan gik det så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Siska Bengtsson

      Hej Tenna,

      jeg skal først løbe DHL i aften, det står i indlægget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Galette - to udgaver