Chocolate chip cookies

cookies

Du behøver ikke kigge videre efter opskrifter på cookies. Her er opskriften, du vil bruge igen og igen. Med den her opskrift får du de BEDSTE cookies. Nej, det siger ikke så lidt. Men det er rigtigt. Og hvem kan ikke spise en himmelsk cookies, når vejret er lidt trist derude Jeg fandt opskriften i en af mine bedstemors gamle opskriftbøger og har justeret den lidt.

Med cookies er det vigtigt, at du holder øje med dem, og ikke giver dem for lang tid i ovnen, ellers bliver det en tør cookie, du skal tykke dig igennem. Jeg gav dem 14 minutter i varmluftsovn, og du skal ikke blive forundret, når du tager dem ud, og de virker bløde. De sætter sig. Men brug en pallet til at ligge dem over på en kold rist eller tallerken og lade dem køle af. Derefter har du verdens aller bedste cookies. Så der er ikke andet at sige end det Timm Vladimir gør i Den Store Bagedyst 3…2…1.. BAG!

Ingredienser
Antal styks: 14 bagetid: 14 minutter (varmluftsovn)

  • 120 g sukker
  • 140 brun farin
  • 140 g smør
  • 1 æg
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Natron
  • 1 tsk. Salt
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 200 g grofthakket chokolade (jeg brugte 70 % mørke chokolade)

Fremgangsmåde

  1. pisk sukker, brun farin, vaniljesukker og smør sammen. Jeg brugte en elpisker.
  2. Tilsæt ægget og pisk videre.
  3. Find en ny skål og bland mel, bagepulver, natron og salt sammen
  4. Tilsæt melblandingen lidt af gangen i din første skål, mens du pisker ved lav hastighed. Dejen skal blot samles.
  5. Hak din chokolade og vend det i dejen med en ske.
  6. Kom dejen på køl i minimum 1 time eller til dagen efter.
  7. Rul dejen til 14 lige store kugler
  8. Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir. Der skal være god afstand i mellem kuglerne, da dejen flyder ud. Min bageplade er et nummer mindre end normale, så jeg lagde kun 6 kugler.
  9. Bag cookies i en forvarmet ovn ved 175 grader.
  10. tag cookies ud og lad og dem afkøle på en rist eller tallerken.
  11. Opbevar dem i en lufttæt boks. Hvis de overhovedet når så langt.

img_1256

img_1260

img_1259

img_1262

 

Snaskede, lækre og bløde kanelsnegle

img_0498
Sidder med morgenkaffen og kigger ud af vinduet og hold nu op, og hvor er det blevet efterår. Himlen er helt grå, og træet i en af de andre gårde er begyndt at skifte fra grønne blade til gule og røde. Jeg kan virkelig godt lide efterår. Gå ture i skoven hvor man kan høre bladene knase under ens fødder og så komme hjem og hygge med kakao og en lun kanelsnegl.

For jeg ELSKER kanelsnegle. Smagen af blød dej, kanel og smør. Det er altså en stærk kombination. Generelt er jeg nok bare glad for kanelbagværk.

Jeg forsøgte mig tidligere på ugen med at lave kanelsnegle i en springform. Det var rigtig nemt og kanterne på kanelsneglene forbliver bløde. Også flere dage efter. Hvis du selvfølgelig kan lade vær med at spise dem, med det samme.

Så hvis du alligevel tænker, at du skal bage noget lækkert på sådan en grå efterårssøndag, så synes jeg, at du skal springe ud i at lave en omgang kanelsnegle.

Ingredienser
18 minutter + 1,5 time (hævning)
11-12 styks kanelsnegle

  • 25 g gær
  • 1 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 æg
  • 100 g blødt smør
  • 350 g mel
  • 150 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 2 spsk kanel

Fremgangsmåde

  • Lun mælken i en gryde. Den må endelig ikke blive for varm.
  • Smuldr gæren i en stor skål, hæld den lune mælk ved og rør til gæren er opløst.
  • Kom salt, sukker og æg i skålen og rør.
  • Find en ny skål og smuldr smørret ud i melet, og når det er helt fint grynet, hældes de våde ingredienser oveni og røres sammen.
  • Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve 1,5 time et lunt sted.
  • Bland smør, farin og kanel til fyldet.
  • Ælt dejen og rul den tyndt ud til en firkant (ca. 20 x 40 cm). Smør fyldet på og rul dejen sammen til en pølse på den korte led.
  • Skær pølsen ud i ca. 11-12 stykker og læg dem i et fad eller en form med lidt luft imellem. Jeg brugte en springform. De hæver en del, så der var lige plads til de 11 stykker, jeg fik skåret.
  • Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 18 minutter. Hold øje med dem, så de ikke bliver brændte.
  • Lad dem køle lidt af og nyd dem gerne mens de endnu er lune. Mums! Og Velbekomme!

img_0489

img_0495

img_0514

img_0519

img_0521

Æblesnack med kanel og mandler

fullsizerender-6

Vejret i dag er et rigtig indendørs hyggevejr. Hvor man sidder i sofaen under et tæppe og ser en god film eller spiller spil, mens man spiser noget lækkert.

De her æblesnacks jeg har lavet er perfekt til lige præcis en rigtig regnvejrsdag som i dag.

De er super simple at lave, og du skal faktisk kun bruge seks ingredienser. Jeg har valgt at lave dem med den færdig dej på dåse af mærket Danarolles. De står på køl i de fleste supermarkeder. Det smager udmærket, når man ikke gider at stå i flere timer i køkkenet og bage.

Æblesnacks med kanel og mandler

Tid: 25 min antal: 6 styks

Ingredienser:

  • 1 dåse færdiglavet dej
  • 1 tsk. kanel
  • 3 tsk. (rør)sukker
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 æble
  • 1 stor spsk. smør

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200°
  2. Åbne den færdige dej-dåse og placer de forskåret trekanter på en bageplade med bagepapir
  3. Bland rørsukker og kanel sammen og drys et lag ud på dejen
  4. skær mandlerne fint og drys dem ud på sukker-kanel-blandingen
  5. Skær æblerne i tynde skiver og placer dem i den brede ende af den trekantet dej
  6. Rul den brede ende mod den tynde ende
  7. Smelt en klat smør i en gryde og fordel det derefter ud over den sammenrullet dej
  8. Drys eventuelt lidt mandler og sukker-kanel-blanding ud over
  9. Smid dem i ovnen i ca. 8 minutter og derefter har du en lækker lun æblesnack

img-0181

img-0186

img-0199