One pot pasta med kødboller

one pot pasta

Varm mad på kolde efterårsdage er bare lækkert. Og endnu mere lækkert er det, når maden bare kan passe sig selv, mens man laver andre ting. Sådan er det lige præcis med den her opskrift på one pot pasta med kødboller.  Den sidste one pot pasta jeg lavede med chorizo blev velmodtaget, så tænkte sgu det var oplagt at smide endnu en af de opskrifter op på bloggen. Jamen velbekommen da!

Jeg vil anbefale, at du laver det i en stor gryde, da kødbollerne alligevel optager en del plads. Ellers er det simpelthen så simpelt. Alle ingredienser skal i én gryde. Husk dog alligevel lige at holde øje med det, så der ikke er noget der brænder på. God søndag.

Ingredienser
ret til 4 mennesker
20 min. tilberedning + 15 min. kogning

  • 400 g spaghetti
  • 1 squash
  • 250 g cherrytomater
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • En håndfuld friske basilikumblade
  • 1 liter vand
  • 1 oksebouillonterning
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie

Kødboller

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 æg
  • 1 tsk. oregano
  • Salt og peber

Tilbehør

  • Parmesan
  • Friske basilikumblade

Fremgangsmåde

  1. Rør kødet sammen med tomatpuré, salt, peber, æg og oregano i en skål. Form farsen til små kødboller og lad dem sætte sig, mens du hakker grøntsagerne.
  2. Skær løget i grove stykker og hak hvidløg.
  3. Skær squashen i tern og cherrytomaterne i kvarte.
  4. Læg alle ingredienserne i en store gryde. Placer pastaen øverst sammen med basilikumblade, salt, chiliflager og olie.
  5. Hæld vand i gryden og bring retten i kog. (Jeg valgte af koge mit vand i en elkedel inden og smide bouillonterningen i her, men den kan også sagtens bare knækkes over og ligges direkte i gryden).
  6. Lad retten koge op og sørg for at pastaen bliver dækket med væde. Lad derefter retten simre i cirka 15 minutter eller til pasta er perfekt kogt. Evt. tag en kødbolle op og skær den igennem for at sikre, at de er gennemkogte. Rør forsigtigt i retten i løbet af kogetiden.
  7. Server med frisk revet parmesan og friske basilikumblade.

one pot pasta

one pot pasta

one pot pasta

one pot pasta

one pot pasta

one pot pasta

Cremet kartoffel-porresuppe

kartoffel porre suppeEfterårsvejr er suppevejr. Det kolde og grå vejr kalder på varme og mættende måltider, der kan varme os godt igennem på de kolde dage. Kartoffel-porresuppen er god, nem og vinterlig hverdagsmad, når det er allerbedst! Og helt klart en af mine favoritter her til efteråret.

Så hvis du står og mangler en ide, til hvad du skal lave til aftensmad, så spring ud i den her.

Ingredienser
40 minutter
Suppe til 4 mennesker

  • 800 g kartofler
  • 4 porre
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 3 fed hvidløg
  • 1,2 liter grøntsagsbouillon
  • Olie
  • Salt og peber

Topping

  • Porre i skiver
  • Bacon (en pakke i skiver)

Fremgangsmåde

  • Skær kartofler i tern, porre i skiver og hak hvidløg.
  • hæld lidt olie i en stor gryde og put kartofler, porre og hvidløg i og svits grøntsagerne i cirka 2 minutter.
  • Hæld grøntsagsbouillonen over og lad det koge i 20 minutter. Hold lidt øje og rør rundt.
  • Blend derefter blandingen i en blender. Jeg gjorde det af flere omgange, da det hele ikke kan være i blenderen på en gang.
  • Kom suppen tilbage i gryden sammen med madlavningsfløden, salt og peber.
  • Bring suppen i kog og smag til.
  • Server suppen med stegt bacon og et par skiver porre på toppen og evt. et godt stykke brød til.

img_0919

img_0918

img_0917

 

Spinatlasagne med hytteost

img-9769

Lasagne er en ret, som mange laver. Det er en ret, der ikke er særlig svær at smække sammen, hvilket jo altid er et hit i hverdagen.

Det samme gælder den her spinatlasagne. Har du lyst til at give din lasagne et twist, så prøv den her opskrift med hytteost, pinjekerner og cherrytomater. Mums mums mums! Jeg testede den i sidste uge, og den blev et hit.

Hvis du har lyst til at gøre den endnu mere grøn, kan du skifte de almindelige hvedelasagneplader ud med spinatplader.

Spinatlasagne:

4 personer. 25 minutter + 25 minutter

Ingredienserne:

  • Lasagneplader
  • ovnfast fad
  • 6 cherrytomater
  • 1 bundt basilikum
  • 1 fed hvidløg
  • 250 g hytteost
  • 2 spsk. pinjekerner
  • 2 æg
  • 1/2 kg frisk spinat
  • 2 tsk. smør
  • 1 kugle frisk mozzarellaost
  • revet parmesanost efter smag
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Ostefyld: Hak basilikum og hvidløg. Pisk det sammen med hytteosten, pinjekerner, salt, peber og æg i en skål.
  3. Smør et ovnfast fad, og læg lidt af ostefyldet i bunden af fadet. Dæk med et lag lasagneplader. Læg lidt mere af ostefyldet på, og læg et nyt lag lasagneplader over.
  4. Spinatfyld: Skyl spinaten godt, og damp den i 20 sekunder med blot få skefulde vand i gryden. Hæld vandet fra, og tilsæt smør, salt og peber. Læg halvdelen af spinaten oven på lasagnepladerne i fadet.
  5. Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel halvdelen af skiverne oven på spinaten. Dæk med et lag lasagneplader. Fordel resten af ostefyldet ovenpå og så endnu et lag lasagneplader.
  6. Slut af med den sidste spinat, mozzarellaskiver, cherrytomater og et lag revet parmesan.
  7. Bag lasagnen i ovnen i ca. 25 minutter, til ostefyldet er stivnet. Lad lasagnen hvile lidt i ovnens eftervarme.
  8. Server evt. et godt brød eller foccacia til spinatlasagnen.

img-9735-1

img-9740

img-9770

img-9767

 

 

Galette – to udgaver

img-9781

Galette er en form for fransk tærte, der kan variere fra smag til udseende og er bagt uden form. Jeg valgte at hoppe ud i en galette inspireret af min veninde. Det blev til to styks. En lækker kombination af sød kartoffel og gedeost og en med seranoskinke. De er smadder hurtige og nemme at lave og passer derfor perfekt til en hverdagsaften.

Nu kan det godt være, at jeg rammer speltmødrene, men for os der ikke kan overskue at stå og lave en tærtedej for bunden, er der håb. De fleste supermarkeder har færdiglavet tærtedej, og det er dem jeg har brugt til opskriften her. De bliver stadig super gode, selvom alt ikke er lavet fra bunden.

Nedenfor kan I finde de to opskrifter. De er nærmest ens. Det er faktisk bare de søde kartofler, der er skiftet ud med seranoskinke i den anden galette.

img-9775

Galette med sød kartoffel og gedeost:

20 minutter +15-20 minutter bagning (frysevenlig)

Ingredienser:

  • 1 rulle færdiglavet tærtedej
  • 50 g sød kartoffel
  • 60 g gedeost
  • 125 g ricotta
  • ½ rødløg
  • ½ fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • En stor håndfuld grønkål
  • Salt og olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skræl en sød kartoffel og skær den i tynde skiver og halver dem herefter
  3. Skær gedeosten i skiver, rødløg i strimler og hak hvidløg i småstykker
  4. Rul tærtedejen ud og smør ricottaen ud på hele fladen
  5. Rul kanten af tærtedejen inden over ca. 1 cm
  6. Fordel sød kartoffel, gedeost, rødløg, hvidløg, pinjekerner og grønkålen ud over tærtedejen
  7. Drys lidt salt og olivenolie ud over
  8. Placer tærten på bagepapir og på en bageblade og derefter ind i den forvarmet ovn
  9. Drys evt. lidt frisk grønkål på den færdige galette inden servering

img-9783

img-9781

Galette med seranoskinke og gedeost:

20 minutter +15-20 minutter bagning (frysevenlig)

Ingredienser:

  • 1 rulle færdiglavet tærtedej
  • 60 g seranoskinke
  • 60 g gedeost
  • 125 g ricotta
  • ½ rødløg
  • ½ fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • En stor håndfuld grønkål
  • Salt og olie

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°
  2. Skræl en sød kartoffel og skær den i tynde skiver og halver dem herefter
  3. Skær gedeosten i skiver, rødløg i strimler og hak hvidløg i småstykker
  4. Rul tærtedejen ud og smør ricottaen ud på hele fladen
  5. Rul kanten af tærtedejen inden over ca. 1 cm
  6. Fordel sød kartoffel, gedeost, rødløg, hvidløg, pinjekerner og grønkålen ud over tærtedejen
  7. Drys lidt salt og olivenolie ud over
  8. Placer tærten på bagepapir og på en bageblade og derefter ind i den forvarmet ovn
  9. Drys evt. lidt frisk grønkål på den færdige galette inden servering

img-9786

img-9789