Blomstermark - Nu er jeg endelig en rigtig blogger

Galette – to udgaver

img-9781

Galette er en form for fransk tærte, der kan variere fra smag til udseende og er bagt uden form. Jeg valgte at hoppe ud i en galette inspireret af min veninde. Det blev til to styks. En lækker kombination af sød kartoffel og gedeost og en med seranoskinke. De er smadder hurtige og nemme at lave og passer derfor perfekt til en hverdagsaften.

Nu kan det godt være, at jeg rammer speltmødrene, men for os der ikke kan overskue at stå og lave en tærtedej for bunden, er der håb. De fleste supermarkeder har færdiglavet tærtedej, og det er dem jeg har brugt til opskriften her. De bliver stadig super gode, selvom alt ikke er lavet fra bunden.

Nedenfor kan I finde de to opskrifter. De er nærmest ens. Det er faktisk bare de søde kartofler, der er skiftet ud med seranoskinke i den anden galette.

img-9775

Galette med sød kartoffel og gedeost:

20 minutter +15-20 minutter bagning (frysevenlig)

Ingredienser:

  • 1 rulle færdiglavet tærtedej
  • 50 g sød kartoffel
  • 60 g gedeost
  • 125 g ricotta
  • ½ rødløg
  • ½ fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • En stor håndfuld grønkål
  • Salt og olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Skræl en sød kartoffel og skær den i tynde skiver og halver dem herefter
  3. Skær gedeosten i skiver, rødløg i strimler og hak hvidløg i småstykker
  4. Rul tærtedejen ud og smør ricottaen ud på hele fladen
  5. Rul kanten af tærtedejen inden over ca. 1 cm
  6. Fordel sød kartoffel, gedeost, rødløg, hvidløg, pinjekerner og grønkålen ud over tærtedejen
  7. Drys lidt salt og olivenolie ud over
  8. Placer tærten på bagepapir og på en bageblade og derefter ind i den forvarmet ovn
  9. Drys evt. lidt frisk grønkål på den færdige galette inden servering

img-9783

img-9781

Galette med seranoskinke og gedeost:

20 minutter +15-20 minutter bagning (frysevenlig)

Ingredienser:

  • 1 rulle færdiglavet tærtedej
  • 60 g seranoskinke
  • 60 g gedeost
  • 125 g ricotta
  • ½ rødløg
  • ½ fed hvidløg
  • 2 spsk. pinjekerner
  • En stor håndfuld grønkål
  • Salt og olie

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200°
  2. Skræl en sød kartoffel og skær den i tynde skiver og halver dem herefter
  3. Skær gedeosten i skiver, rødløg i strimler og hak hvidløg i småstykker
  4. Rul tærtedejen ud og smør ricottaen ud på hele fladen
  5. Rul kanten af tærtedejen inden over ca. 1 cm
  6. Fordel sød kartoffel, gedeost, rødløg, hvidløg, pinjekerner og grønkålen ud over tærtedejen
  7. Drys lidt salt og olivenolie ud over
  8. Placer tærten på bagepapir og på en bageblade og derefter ind i den forvarmet ovn
  9. Drys evt. lidt frisk grønkål på den færdige galette inden servering

img-9786

img-9789

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomstermark - Nu er jeg endelig en rigtig blogger