Tårer, sved og savl på Bispebjerg

img_3184

Det er nu flere måneder siden, jeg sidst skrev et indlæg. Jeg tog en pause, fordi planen med det her bloggeri var, at det skulle være sjovt og jeg skulle få skrevet mine tanker ned. Og det fik jeg lyst til i dag.

Fordi i dag prøvede jeg noget, jeg aldrig har prøvet før, og som jeg håber, at jeg aldrig kommer til at skulle igen. Jeg har haft problemer med vejrtrækningen det sidste halve års tid og har oplevet at vågne op om natten og have svært ved at få luften ned i lungerne. Det samme sker, når jeg er ude at løbe på håndboldbanen.

I dag var jeg forbi Bispebjerg, som jeg er blevet henvist til fra en lungespecialist. Jeg skulle have lavet en Eucapnisk Hyperventilations-test, som er en anstrengelsestest for at finde ud af, om jeg har astma.

Jeg fik en blå maske på, hvor der kommer iskold tør luft gennem som skal genere ens vejrtrækning og herfra skulle jeg så hyperventilere i seks minutter. Det var seks lange, forfærdelige minutter. Tårerne kom allerede efter 2 minutter , næsen begyndte at løbe, og da min krop anstrengte sig så voldsomt, begyndte jeg at få fråde og savl om munden.

Jeg havde flere gange lyst til at rive masken af og skride. Men det ville ikke give mig svar på, hvad jeg fejler. Jeg fik smerter i ryggen og forsøgte at stå på forskellige måder for at blive ved. Jeg borede mine negle ind i maven, mens lægen holdte fast i min arm og sagde, at jeg var der lige om lidt. ”Lige om lidt” føltes som en evighed.

Jeg kiggede skiftevis på vinduet, hvor jeg kunne se mig selv, og på uret på maskinen. 4.57 minutter. Jeg var der næsten. Jeg hev efter vejret, men jeg kunne ikke få luften ned. Mine hænder var våde at sved, min grå t-shirt viste svedmærker under armene, jeg var helt færdig. Da jeg ramte de 6 minutter, hev lægen hurtigt masken af, og jeg stod foroverbøjet og fråden og savlen ramte gulvet. Min krop rystede, og jeg hev i lang tid efter vejret. Fuck.

Jeg sat mig et øjeblik og skulle kort efter puste i en ny maskine, der skulle vise, hvordan min lungefunktion er. Jeg hev efter vejret og min hals var knastør, og jeg kæmpede for at synke mit spyt. Det snorede i kroppen.

Efter at have pustet gentagende i 20 minutter ser resultatet ud til, at det ikke er astma eller mine lunger der fejler noget. Men det tyder på en forsnævring i halsen.

Vi (lægen og jeg) taler frem og tilbage, og det virker som om, at det er min indånding, der er problemet. Det vil sige, at jeg nu skal have lavet en EILO test. Hvor man fører et kamera gennem næsen ned i halsen, mens man løber på et løbebånd med maksimal belastning. Allerede nu er jeg lidt træt. Og man kan ikke få medicin for det, men nu er jeg kommet så tæt på at vide, hvad der gør, at jeg har så svært ved at få vejret.

Dagens test var nok noget af det hårdeste, jeg har prøvet. Og da jeg kom hjem kunne jeg kun tænke på at komme ud af mit svedige tøj og hoppe i et varmt bad. Jeg satte musik på og spiste to lakridspiber under bruseren. Det var lige det, jeg havde behov for.

”Jeg vil ikke være professionel arbejdsløs”

freelancer

Billedet er fra pinterest

Jeg er gået ind i den sidste måned af min tid hos Lime. Jeg tror ikke helt, at jeg har forstået, det snart er slut, og jeg så ryger tilbage som jobsøgende. Ikke fordi jeg ikke var jobsøgende før, for selv om jeg er i virksomhedspraktik, skal jeg stadig søge arbejde. Hvilket er en ting, jeg ikke helt forstår. Men det er der sikkert andre, der gør. Så det er nok mere korrekt at skrive fuldtids jobsøgende. Det er ikke de mest seriøse ansøgninger, jeg sender afsted, det er faktisk svært at fokusere på ansøgninger, når jeg nu er i arbejde. Ja, for virksomhedspraktik er jo et arbejde. Jeg er der 37 timer om ugen, har kollegaer, der møder ind om morgen og siger godmorgen, der er en kaffeautomat, der laver den mest afskyelige kaffe (skal der altid være sådan en på arbejdspladser?), fredagsøl, folk der vil høre, hvordan min weekend har været og generelt bare er der. Det jeg siger er bare, at i over tre måneder har jeg været på en rigtig arbejdsplads og det har været fantastisk. Der er mange, jeg virkelig kommer til at savne. Det gør lidt ondt i maven at tænke på, at der kun er lidt over tre uger tilbage.

”Men Siska, hvad skal der så ske?”

Godt spørgsmål.

Jeg skal ikke risikere at komme ned i det selvkritiske og ynkelige hul, jeg var tæt på at havne i inden virksomhedspraktikken. Som jeg tidligere skrev i indlægget ”Jeg er jobsøgende – ikke idiot!”, var det ekstremt hårdt at få de samme standardsvar tilbage i sin mailboks for en ansøgning og et CV, jeg virkelig havde brugt meget tid på.

Derfor har jeg tænkt mig at finde job på en anden måde. Jeg er heldigvis så heldig, at jeg som journalist har mange muligheder, og jeg har også muligheden for at starte op som freelancer – som selvstændig. Hvis der var nogen, der havde sagt til mig, at jeg skulle være selvstændig for to år siden, havde jeg nok bare grinet af dem. Hvis de samme folk havde sagt til mig, at det var en krigszone at få et arbejde for to år siden, havde jeg nok også grinet og sagt ja, ja, det ændrer sig, inden jeg kommer på arbejdsmarkedet. Det gik så mere i den anden retning. Færre fastansættelser, flere freelancere.

Jeg skal sgu være FREELANCER!

Jeg har sgu tænkt mig at starte op som freelancer. Det lyder mærkeligt at skrive højt.

Jeg har nok altid set mig selv med et fast arbejde med en fast kontorstol og et skrivebord, hvor jeg kunne have alle mine ting, kollegaer og en kaffemaskine, der laver dårlig kaffe. Et arbejde, hvor tingene var lidt i kasser. På det punkt er jeg nok lidt kontrolfreak. Men jo mere jeg tænker over det og taler med andre om at være freelancer og selvstændig, des mindre skræmmende bliver det. Jeg har fået et par gode råd af en freelancer som både skriver for magasiner, aviser og virksomheder. Et af hendes råd var at finde et kontorfællesskab. Kom ud af lejligheden og lav din egen arbejdsplads, hvor man kan sidde sammen med andre journalister og kreative folk. Så er der mulighed for at spare og måske hiver nye opgaver hjem.

Selvfølgelig er der også råd om, hvordan jeg får nye opgaver hos forskellige medier og kommunikationsplatforme. Men for mig er det særligt vigtigt at komme ud af lejligheden. Da jeg skrev speciale, skrev jeg meget herhjemme og det blev svært at adskille specialetid fra fritid. Hvis nogle af jer som læser dette skal til at skrive speciale, så vil jeg på det kraftigste anbefale at finde nogle gode steder, hvor i kan skrive jeres speciale, så jeres lejlighed er jeres frirum.

”Men kan jeg finde ud af det?”

Den følelse, der skyder gennem kroppen, når man læser et jobopslag og alle de punkter, som virksomheden har stillet op, du skal kunne. Den følelse hvor man rynker lidt på næsen og tænker: ”hmmmm.. men kan jeg finde ud af det?” Den følelse skyder også gennem min krop, når jeg tænker på, om jeg kan finde ud af at være freelancer. Her kommer opgaverne jo ikke dumpende ned i favnen, i hvert fald ikke i første omgang, så jeg skal være opsøgende og pitche mine bedste ideer for mine kunder. Det punkt er ikke nyt for mig, for jeg har været vant til at skulle pitche ideer over for de redaktører, jeg har arbejdet sammen med, og det har ikke altid været en dans på roser.

Når jeg kigger mit CV igennem, har jeg en bred palet. Avis, magasin, hjemmesidetekst, kommunikation og digital journalistik. Så det er ikke fordi, jeg ikke har nogen erfaringer, for det er jo det vigtigste i dag, ikke hvad dine karakterer er, men hvad dine erfaringer er. I hvert fald inde for det fag jeg er.

Er andet råd jeg fik af hende freelanceren var, at det var en god idé at prøve at kontakte forskellige former for medier, for der er nogle, der betaler bedre end andre. Så har man også mulighed for at lave nogle af de ting, man synes er sjovest. Og det skal jo være sjovt at være på arbejde.

Men når det er sagt, så ved jeg jo ikke, om jeg ikke kan, før jeg har prøvet det.

Professionel arbejdsløs

Sådan lyder overskriften fra et debatindlæg fra en freelancer på Information.dk. Det er ikke fordi, at det er særligt flatterende, når man hører om underbetalinger, dårlige arbejdstider, ingen fast indkomst og sikkert også en masse andre minusser.

Om det skræmmer mig? Jeg ville lyve, hvis jeg sagde nej. Men nogle gange må man tage nogle chancer i livet. Det har jeg ikke altid være lige god tid. Jeg er en af dem, der gik direkte fra gymnasiet til uni og tog min kandidat i et stræk. Stort set.

Jeg ved godt, at langt de fleste journalister er freelancere, fordi der ikke er reelle job at tage – og med reelle jobs mener jeg job med løn under ferie, sygdom og barsel. Om få år vil hele den kreative branche bestå af freelancejob, og så risikerer vi alle at blive presset ud i et usundt arbejdsliv fyldt med faglige kompromiser. Hvis situationen ikke allerede er sådan. Det er den jo nok.

Men nogle gange må man skaffe sit eget arbejde, når der er så mange om buddet. For jeg er ikke arbejdsløs, fordi jeg som akademiker er for dårlig til at forklare mine kompetencer. Jeg er ikke arbejdsløs, fordi jeg ikke har haft nok erhvervserfaring i løbet af studiet. Jeg er ikke arbejdsløs, fordi jeg ikke gider tage mig sammen. Jeg er arbejdsløs, fordi der er 650 andre, som har søgt samme jobopslag som mig.

I mit tidligere indlæg slutter jeg af med sætningen ”Det kan være svært, at have et håb. Men jeg klistrer mig alligevel til det. For på et tidspunkt er det vel mig, der er lidt heldig,” måske er det bare nu, at jeg skal skabe mit eget held.

Når lungerne fører en til Bispebjerg Hospital

En lille status på mine lunger. I går var jeg på en lunge-og allergiklinik for anden gang. Her skulle jeg have taget en større astma test, hvor jeg i over flere omgange skulle puste i et rør for at se, om jeg har astma. Samtidig under testen skulle mine lunger generes for at se, hvor meget jeg kan tåle. Det var en smule ubehageligt, det begyndte at tørre min mund og hals helt ud, det kradsede, og jeg blev en smule svimmel. Hvilket ikke er unormalt, når man skal tømme lungerne på den måde. Testen viste, at jeg ikke har astma. Hvilket jeg tænker er godt, men hvad er der så galt? Jeg kom ind hos lægen, der fortalte mig, at hun videresender mig til sportsklinikken på Bispebjerg Hospital. Her skal jeg have taget en række andre test for at se, hvornår mine problemer med vejrtrækningen sker. Det er vist noget med at løbe på en løbebånd med nogle ledninger, der er sat fast på en.

På den ene side er jeg da glad for, at det ikke er astma, på den anden side vil jeg nok bare gerne have at vide, hvad pokker der er galt. Ja, jeg er sgu nok ærlig talt en smule bange. Men det lød på lungespecialisten, at det ikke var noget alvorligt. Apropos min lungelæge. Hvis du står og leder efter en lunge- eller astmaspecialist, vil jeg klart anbefale det her sted. De er enormt søde, tager en seriøst og der er en dejlig og varm stemning, så snart man træder ind i klinikken. Der er den sødeste receptionist, der sørger for at der er kaffe, te og vand og lidt til den søde tand.

Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg skal på Bispebjerg, jeg får på et tidspunkt et brev i min e-boks. Men min lungelæge sagde, at der godt kunne være lang ventetid. Så jeg venter bare lidt endnu.

img_1751

 

Ting der nok ikke ændrer sig som det første

img_1745

Men som man inderligt håber på vil. Snart.

  • Lange køer i supermarkeder, på trods af at de andre kasser er åbne. Kan vi bare godt lide at stå i kø?
  • At folk har en tendens til at brække sig ude foran min hoveddør. Der står en skraldespand 5 meter væk, kunne du ikke gå der over og stikke hovedet ned i i stedet for foran min hoveddør, så der ikke ligger rester af din klamme pizza.
  • Piger der inden de fik børn, sagde: ”Ej jeg vil ALDRIG ligget et billede af mit barn på nettet, det kunne jeg aaaaaaaaldrig finde på”. 9 måneder efter på Facebook: ”Se lige hvor sød vores lille Anton er. Er han ikke bare sød, se hvor god han er til at kravle #morerstoltafdig”
  • Cykellister der med cykelhjelm tror, at de er verdens bedste cykellister, men alligevel formår at SMS mens de cykler. Hallo! Er der nogen hjemme under den hjelm?
  • Juleslik i butikkerne. Det har allerede været der i flere uger.
  • Apropos juleslik. Hvad sker der for det vilde udvalg af chokoladejulekalendere? Dengang jeg var lille, var der kun dem med de små stykker mælkechokolade, som indeholdt cirka 1 % chokolade.
  • Skyderier i København. De burde gå ud på Lars-tyndskids mark (selvom det også er synd for Lars) og så tælle ned fra 10 og så bare skyde hinanden.
  • Politikers forsøg på at lave sjove valgplakater. Er der nogen, der falder for det?
  • Kampen om at vil tabe et par kilo.
  • Kampen om ikke ikke at spise en hel plade chokolade.
  • Mine blege-blå-mærket ben. Jeg vil ønske, at mine ben ikke lignede, at jeg på flot vis har fået to ens blåmærker på knæene og en masse små blå mærker på mit venstre lår, der ligner benet på en dalmatiner.

10 ting jeg vil lave i november

img_1643

Den sidste efterårsmåned er gået i gang, og det betyder masser af hygge under tæppet, varm kakao, simremad og gåture, hvor bladene knaser under støvlerne. Jeg nåede næsten gennem alle de ting jeg ønskede at lave i oktober. Jeg fik dog ikke malet vores sofabord, måske jeg når det i denne måned, måske er det bare en af de ting, der bliver udskudt hele tiden. Efterårsferien bød desværre heller ikke på en storbyferie da jeg lå syg 14 dage op til, men vi fik dog alligevel oplevet en masse. Vi tog på en tur til Kronborg og Louisiana den første dag, og den anden dag var vi på Lammefjordens Spisekammer og en tur på Dragsholm Slot og fik frokost.

Det skal lige siges, at det ikke er sikkert, at jeg når det hele på min liste, og det er heller ikke meningen. Det er mere en ønskeliste over, hvad jeg gerne vil. Måske jeg kan give jer lidt inspiration til, hvad I kan lave i november.

img_1642

Her er mine 10 ønsker for, hvad jeg gerne vil lave den kommende måned:

  1. Jeg vil bage et grydebrød. For flere måneder siden fik jeg en tykbundet gryde af mine forældre, og den er faktisk slet ikke blevet pakket ud af æsken endnu. Ups. Men men men, det skal der gøres noget ved i den her måned. Jeg har aldrig prøvet det før, men min tante plejer at lave det, og det smager så lækkert.
  1. Få påbegyndt min ønskeliste til jul. Jeg er altid mega bagud, når min familie skriver og spørger. Og så bliver det sådan en hurtig liste, der bliver smidt afsted. Men i år vil jeg allerede i november begynde at skrive ned i en note på min telefon, når jeg ser noget, jeg kunne ønske mig.
  1. I Tivoli og se deres Halloween-udstilling. Har hørt, den skulle være gennemført. Det slutter dog allerede på søndag, så det skal være snart, jeg skal der ind, hvis jeg skal nå det.
  1. Til fødselsdag med temaet Beverly Hills. Vi var nogle veninder, der talte om, hvem man lignede, og jeg fik selvfølgelig Andrea, fordi hun har krøller, og så er hun jo skolebladsredaktør, og det minder da også lidt om, hvad jeg laver.
  1. I forlængelse af ovenstående så jeg skal se, om jeg kan komme i en genbrugsbutik. Jeg tænker store cowboybukser der sidder godt op til navlen og så en hvid t-shirt. Og så kunne man finde nogle briller uden styrke. Hvis man skulle gå efter at ligne Andrea. Kender I nogle gode genbrugsbutikker, hvor man kan finde 90er tøj?
  1. SIMREMAD! Kolde og mørke aftner kalder på simremad. Og for mig betyder det en god omgang kartoffelmos, der findes altså ikke noget bedre.
  1. På date med Rona. Den sidste tid har vores fokus været meget på arbejde, bloggen og podcast. Rona sidder og laver ’Fodboldsnakken’, så hvis du interesserer dig for fodbold eller kender nogen der gør, så synes jeg du skal tage og lytte til de to drenge.
  1. Begynde på sæson to af Stranger Things. Jeg var ret stor fan af sæson et. Den var underlig, men ret cool. Vi har været ret opslugte af serien Mindhunters der ligger på Netflix. Kunne være at man skulle lave et indlæg, hvor jeg anbefaler de serier, jeg har set eller skal se.
  1. Til julefrost med damerne. Det betyder masser af sild, frikadeller og flæskesteg. OG mon ikke der bliver plads til en ris a la mande. Ja, så skal der da også være pakkeleg, så må lige ud og finde noget sjovt og kreativt. Tænker faktisk også, at jeg vil lave en quiz, man kan ikke få for meget at selskabslege.
  1. Jeg har fået en kæmpe pose æbler med hjem fra mine forældres have, så jeg skal i gang med at bages en masse lækre ting med desserter. Gammeldags æblegrød, æblemos til havregrøden og måske æblechips. Har du nogle opskrifter med æbler så send dem gerne i min retning.

img-1564