One pot pasta med chorizo

Torvehallerne, pizza og en snak om ubådsmanden

img-9608-1

I går eftermiddags var planen, at vi skulle have tarteletter i Torvehallerne. Der var et event hvor Omegn ville sælge 1000 tarteletter til en 10’er stykket. Eventet var fra 11-19, så længe der var tarteletter. Allerede efter 1 time og 45 minutter var alle tarteletterne væk. WTF? På en torsdag. Ja, skuffelsen spredte sig hurtigt, særligt hos en af mine veninder, der er kæmpe fan af den klassiske danske ret.

Vi aftalte dog alligevel at tage et smut til Torvehallerne.

Vi kom rundt om hele verdenssituationen. Fyre, pension (vi er ved at blive voksne), arbejde, kendte mennesker, nederen typer i regional-togene og selvfølgelig ubådsejeren Peter Madsen. Ja, vi lavede faktisk en tråd på Facebook “ubådsmysteriet”, dengang hele sagen startede. Det er også en helt speciel sag, som alle kender til. Ihvertfald hvis de har nærmet sig et medie inden for de seneste 14 dage.

Menuen stod på Gorms Pizza. Super lækker pizza. MEN, det kan simpelthen ikke passe, at man får at vide, at det tager 15 minutter, og vi ender med at vente 35 minutter. Det er sgu ikke særlig god service. Det er en ommer Hr Gorm. Men gode var de, heldigvis.

Jeg er ret stor fan af Torvehallernes udvalg af blomster. Hvis jeg havde plads herhjemme, ville jeg have endnu flere blomster og planter. Men det må blive i den næste lejlighed.

God fredag!

img-9612

De fineste blomster sammen med mine nye lyserøde sneakers. Du kan finde dem her. Hvad sker der lige for mine hævede arkler? Må til lægen og få tjekket det. 

img-9530

Jeg troede så kun, at man kunne få blomkål i hvid. Men de findes simpelthen også i gul og lilla. Insta/blog-venlig grøntsag! 

img-9611

Der var også de fineste citrustræer. Igen, hvis der var lidt flere kvadratmeter at gøre godt med, så gik der ikke mange minutter, før jeg havde sådan et træ herhjemme. Kan fortælle, at denne citrus er en krydsning mellem en mandarin og kumquat. Der af navnet Calamondin. 

fullsizerender-2

Det kan godt være, at solen ikke stod på sit højeste, men selskabet var i topklasse.

img-9610

Pizza, pizza og mere pizza.

img-9609

Hvis jeg kun måtte spise en ting resten af livet. Så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at det skulle være pizza. Alle de varianter der er, ej men altså. Det er sgu min yndlingsret.   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot pasta med chorizo