Når stædighed og dårlige lunger bliver en forhindring

Morgenkaffe

img_9428

Morgenkaffe. Der er mange, der ikke kan starte dagen uden den. Nogle tager den på sofaen, andre tager den mens madpakkerne skal laves til ungerne, flere tager den som to-go inden de tager hjemmefra og nogle cykler forbi deres yndlings barista for at få et lækkert skud koffein i kroppen.

Københavnerne har i stigende grad flyttet deres morgenritual ud i byens offentlige rum. Det er helt i tråd med den tendens, der i mange år har været fremherskende i sydeuropæiske storbyer – og i København kommer stadig flere cafeer til, som vælger at åbne tidligt.

Jeg har desværre ikke muligheden i øjeblikket. Men hold op, hvor kunne det være lækkert, lige at sidde på en morgenmadscafe og drikke sig en kop kaffe. Det er jo heldigvis så smart, at mange af de steder tilbyder coffee-to-go.

Selv drikker jeg altid, eller i hvert fald så ofte jeg kan, min kaffe i sofaen. Lige sidde 10 minutter og få ro på, inden overtøjet skal på, og jeg går ud af døren.

Min kæreste og jeg har for ikke så længe siden købt en kaffemaskine fra De’Longhi, hvor den maler bønnerne. Det er altså en bedre smagsoplevelse end pulverkaffe eller kaffe, der er malet i forvejen. Og så er det lækkert at kunne varme mælken. Men det er altså, når man har mere tid.

På Lime, hvor jeg arbejder, er kaffen simpelthen noget sprøjt. Den er så ringe. Jeg har ikke kunne komme gennem en kop kaffe endnu. Og så bliver dagen altså lang, hvis det skal være den kaffe, man kun har at gøre godt med. Jeg har talt med flere af mine kollegaer, der ikke forstår, at kaffen er så dårlig. Så en del tager faktisk deres egen med. Der er mulighed for at lave det her kapsel-kaffe eller stempelkande kaffe. Stempelkanden er der bare allerede nogle der har sagt ’dibs’ på. Men i går aftes var jeg ude og købe en god økologisk pulverkaffe. Den er faktisk slet ikke så ringe. Det vil jeg klart anbefale.

Når nu løber tiden også fra mig. Jeg skal have drukket min kaffe og så afsted.

God dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når stædighed og dårlige lunger bliver en forhindring